Psykoterapi

Som ID Psykoterapeut bliver jeg klædt på fagligt, etisk og personligt til at hjælpe mine klienter med følelsesmæssige, sociale og eksistentielle problemer. Jeg arbejder under klinisk supervision så du sikres høj faglighed. Som en del af den 4. årige Psykoterapeut uddannelse ved ID Academy byder jeg nu træningsklienter velkommen i klinikken.

Jeg tilbyder dig et fortroligt rum, hvor vi med udgangspunkt i din unikke livssituation mødes i en nærværende samtale og arbejder med de temaer, der giver mening for dig. 

Det kan være udefrakommende belastninger, livstemaer som uhensigtsmæssigt påvirker din måde at være i livet på eller en akut opstået livskrise. Måske føler du dig fortabt, fortvivlet, fastlåst eller forvirret og støder på de samme udfordringer gang på gang.

I arbejdet med dig selv får du hjælp til at komme i kontakt med din indre styrke og ressourcer og herved finde balance i livet.

I psykoterapi vil du opleve empati og støtte til at snakke om de svære ting i livet. 

Temaer jeg ofte møder er:

  • Relationelle udfordringer
  • At rumme svære følelser
  • Work/life balance
  • Stress
  • Indre uro
  • Tilknytnings problematikker
  • Angst og nedtrykthed
  • Mangler retning i livet
  • Tvivler på sig selv
  • Uopdaget potentiale

Med en hånd i ryggen guider og støtter jeg dig hele vejen